Italien - lørdag den 9. februar - lørdag den 20. april 2019

Prolog

Forhistorien til denne rejse er egentlig ikke særlig god. Jeg havde mistet mit job i Bankdata. I de seneste 3 år er det meste af ledelseslaget skiftet ud og virksomheden skiftede stil fra at være en fantastisk arbejdsplads til at være kold og uden fokus på medarbejdertrivsel. Jeg kunne slet ikke genkende den virksomhed, som jeg havde været stolt af at være en del af. Jeg var imidlertid ikke alene. I samme periode forlod omkring 250 medarbejdere virksomheden.

Jeg fik også ny chef og kort tid efter hun var ansat, gav hun et klart signal om, at hun gerne ville sætte sit eget hold i HR-afdelingen. Det kom hun også til. Først fyrede hun min dygtige kollega og hvis det ikke havde været et lidt for tydeligt signal at sende i virksomheden, var jeg sikkert også blevet fyret.

Der blev i stedet ansat 2 nye business partnere, der overtog de spændende opgaver og så kunne jeg tage de mere kedelige og administrative opgaver. Prikken over I’et var, at chefen besluttede, at jeg skulle sættes kraftigt ned i løn og samtidig gå ned på en 25 timers arbejdsuge med det resultat, at min løn stort set blev halveret. Den eneste forklaring på den manøvre var, at chefen skulle finde penge til at ansætte en ny mellemleder til de opgaver, som jeg bl.a. sad med. Det virkede helt uforståeligt, men jeg var ikke klar til at sige nej - og dermed blive opsagt.

Derfor gik jeg desorienteret og frustreret på arbejde i næsten et år, før jeg i sommerferien 2018 besluttede, at nu var nok nok. Straks efter sommerferien bad jeg om at blive sagt op. Vi lavede en aftale, så jeg blev fritstillet med udgangen af november måned og fik løn til udgangen af maj måned 2019. Dertil en godtgørelse, så jeg samlet set fik løn for hele 2019. Det gav i det mindste ro på økonomien.

Inden jeg nåede at forlade virksomheden, blev omkring 50 medarbejdere opsagt i en større runde på grund af et projekt, der var løbet løbsk. Det var en katastrofe af rang - men ingen af de ansvarlige chefer var at finde blandt de opsagte. De havde jo alle sammen travlt med at forvandle virksomheden fra en “familievirksomhed” til en “professionel IT-virksomhed”. Det havde vi altså ikke været før de kom til :(

Den sidste dag i november sagde jeg farvel til mange gode kolleger. Jeg lovede mig selv, at jeg ville bruge december på at slappe af og komme ovenpå igen. Januar skulle bruges på at finde ud af, hvad mit næste job skulle være. Men sådan gik det ikke - og nu nærmer vi os endelig optakten til denne tur.

En aften i starten af december foreslog Marie og jeg næsten i munden på hinanden, at vi da kunne benytte lejligheden til at tage på langfart med autocamperen. Fed ide, tænkte jeg - og lige bagefter slog det mig, at vi vist havde været gift for længe, siden vi tænkte så ens :)

Tanken spirede hurtigt og mit forslag om Sicilien som destination faldt i god jord hos Marie (skidt, så tager vi lige et par år mere sammen :) ).

Den 2. januar om morgenen blev Marie kørt ned på hendes cykel, da hun var på vej på arbejde. En billist overså hende simpelthen. Hvordan kunne han dog det? Hun havde fået en fin selvlysende cykeljakke i julegave og det var første gang, hun havde taget den på. Heldigvis slap hun nogenlunde nådigt. Et brækket ribben og en meget øm arm/skulder, som hun kom til at døjes med helt frem til ferien.

Så kunne vi passende bruge januar måned på at hygge os sammen derhjemme - og øve os på at være sammen 24 timer i døgnet i en periode. Det gik egentlig meget godt :)

Jeg pløjede et par guidebøger igennem og studerede en del på nettet. Alle gode forslag blev hældt ind i en app på Ipadden, så vi kunne navigere rundt via den. Der tegnede sig efterhånden en rute ned langs vestkysten, rundt på Sicilien og tilbage op langs østkysten på det italienske fastland.

Reglen var, at vi ikke måtte gøre særlige stop nord for Rom, for den del af Italien kunne vi køre til på en anden ferie.

Der var aftaler i kalenderen i februar måned og i ugen efter påske, hvor Marie skulle med Vibe til Flashdanse musical. I den mellemliggende tid, ca. 10 uger, kunne vi bare tage af sted.

Autocamperen blev kigget godt igennem og mekanikeren kom på overarbejde, for at få gjort det hele klart. Han fandt ud af, at der skulle en anden type dæk på, for at vi kunne forcere Alperne. Dækkene blev bestilt og monteret - og først derefter gik det op for Marie, at hun havde fået vinterdæk på. Hun sværger ellers til helårsdæk, men vores gamle helårsdæk kan så blive konverteret til sommerdæk :)

Midt i det hele skulle vi holde møder med banker og forsikringsbureauer. Vi ville nemlig skifte både bank og forsikringsselskab. Vi kunne konstatere, at det var en god ide rent økonomisk!